BYGNINGER & OMGIVELSER

I 1974 startede Lilleskolen i lejede bygninger i Stærmose. De stod naturligvis ikke indflytningsklar til at holde skole.

På næsten alle de skoler jeg kender til, er spørgsmålet om at skaffe bygninger og omgivelser, der passer til det, man vil med børnene, den evigt tilbagevendende udfordring.

Hvad skal bygningerne kunne, spørger arkitekterne. Hvad skal omgivelserne kunne?

Det er jo det! Vi må tilbage til det pædagogiske. Hvad skal der foregå? Hvilken undervisning, hvilken leg, hvilket liv skal der udspille sig?
Og lidt mere jordnært: Hvor mange børn og hvor mange penge har vi?

I 1974 startede Lilleskolen i lejede bygninger i Stærmose. De stod naturligvis ikke indflytningsklar til at holde skole, og mange penge til ombygning og klargøring har en nystartet skole sjældent. Til gengæld var der mange og især meget aktive forældre, som formåede igennem alle årene på Stærmose i store træk at få bygninger og omgivelser til at matche den skole, de ønskede. Undervejs stødte de dog på svært overkommelige udfordringer med såvel bygningernes kvalitet som med udlejer.

Den 10-årige lejekontrakts udløb nærmede sig, og udlejeren var bestemt ikke interesseret i at forlænge den. Køb af skolen blev forsøgt. I foråret 1978 havde det været tæt på. En pris på 600.000 kr. var aftalt – men underskriften kom aldrig

I 1980 var prisen steget til godt og vel det dobbelte, hvilket var helt urealistisk for Lilleskolen. Bestyrelsen gik nu på intensiv jagt efter andre bygninger til skolen og fandt i den daværende Holmstrup Planteskole alt, hvad stærmoserne kunne drømme om af beliggenhed, bygninger og arealer. 

Købet var snublende tæt på målstregen. Men i sidste sekund overhalede en mand med en meget stor pengepose Lilleskolen – så at sige indenom. Købet mislykkedes, og Lilleskolen måtte igen vende blikket mod de slidte, lejede bygninger i Stærmose.

I 1982 lykkedes det på forunderlig vis endelig Lilleskolen at købe Stærmose til den oprindelige pris på 600.000 kr. 

Hen over start-80’erne var elevtallet steget og behovet for at lave overbygning meldte sig.

I sidste del af 80-erne faldt elevtallet desværre igen stødt og foruroligende. Bestyrelsen besluttede derfor at flytte skolen til Odense i troen på, at den her kunne være et så stærkt alternativ til både folkeskolen og byens mange private og frie grundskoler, at den ikke blot kunne overleve, men også gøre sig synlig og gældende i skolelandskabet i Odense.

Axel Moos skriver i ”Blå gruppe 1977 til 1987”:

”Alle, der skulle yde lån, gjorde det uden vrøvl. Forældrene betalte ekstraordinære skolepenge uden vrøvl og kautionerede for lån uden vrøvl. Ministeriet gav os sin tilladelse og tilskud uden vrøvl. Bestyrelsen og forhandlingsudvalget befandt sig i en tilstand af konstant eufori; efter at alting så længe var mislykkedes, var det nu også en rar fornemmelse pludselig at være trukket ud til gevinst”

Køb af Stærmose Lilleskole ‘81-82

Axel Moos skriver i ”Blå gruppe 1977 til 1987”:

Dette var uden tvivl Stærmose Lilleskoles fantastiske år, det år, man vil huske: Var du med det år, eller var du ikke? "Det år skabte vi de organisatoriske og pædagogiske rammer for overbygningen, og vi skabte også de fysiske rammer, under en forældreindsats større end nogensinde før i skolens historie og ikke overgået siden, endnu da.” 

Forældre på Lilleskolen/Forældrearbejde 1982-83

Vivamus sollicitudin erat id ultrices

Aliquam condimentum quam ac ex volutpat, non aliquam nisl dictum. Pellentesque neque quam, rutrum at euismod a, consequat et lacus. Curabitur id bibendum neque, a dapibus nunc. Morbi lacinia, augue ut faucibus porta, tellus elit congue libero, sed fermentum nisl sem vitae massa. Sed dictum pretium lorem vel hendrerit. Donec non posuere ligula, vitae mattis massa. Cras sit amet fermentum massa, at convallis eros.

Som Peter Bøttger beskriver i sin formandsberetning i maj 1991, havde det været et kolossalt og nærmest endeløst arbejde både at finde frem til og nå til en aftale om Rasmindegården i Hjallese, hvor skolen nu ligger. 

Bygninger og omgivelser/ Best. beretning Flytning 1991.

Forældrene måtte på banen igen. Denne gang ikke kun med arme og ben til selve flytningen, men også som kautionister for at kunne gennemføre købet, som blev realiseret i 1992, året efter indflytningen. Det første år var skolen lejer, fordi rentetilskuddet fra ministeriet først kunne udløses i 1992.

Så stod Lilleskolen igen med bygninger, der ikke lige umiddelbart var designet til skolebrug, men til gengæld var der både forældre og ansatte, som ville bruge en god del af deres sommerferie på sammen med et tømrerfirma at bryde ned, bygge op og male.

Det blev en varm og på mange måder håbefuld sommer midt i murbrokker, maling og madpakker. Vi havde langt de fleste børn og familier med fra Stærmose til Odense, og i august kunne vi starte med 61 børn i fine lokaler i en gammel, rød gård med toppede brosten og en stor gammel landbohave med stauder og prydbuske, der snart forvandledes til det fra Stærmose velkendte krat. Herudover var der en masse endnu ikke istandsatte rum, hvor alle vores medbragte og udefinerbare overskudsmaterialer kunne gemmes væk – til senere bortkørsel.

Der fulgte nu et par år uden større økonomiske udskejelser, men efterhånden kunne vi begynde at bygge skolen op med en fuld børnehaveklasse hvert år. Det krævede flere klasselokaler, men i en årrække kunne vi klare os med blot at renovere alle de overskudskvadratmeter, vi havde ved indflytningen.

I 1998 indviede vi den første nye bygning, Musikhuset. Det var en fest! Nu kunne der spilles alt det, vi ville uden at genere naboerne (eller den øvrige undervisning) og uden at ødelægge ørerne med hård akustik. Tømreren fra Otterup stod for både tegning og byggeri efter de mest værdifulde anvisninger fra arkitekt og ekspert i bygnings- og rumakustik, Jens Bak i Århus. På den måde fik vi det fineste (ikke smukkeste) musikhus med lyddæmpning udadtil, med et velfungerende lydstudie og med en akustik så musikerne kunne høre hinanden ordentligt.

Helhedsplanen fra 2000 udarbejdede vi i samarbejde med Pluskontoret i Aarhus, et arkitektfirma vi lige siden har haft stor glæde af. Planen i 3 etaper blev i det store hele gennemført som beskrevet. Dog måtte der mellem 2. og 3. etape indskydes et ekstra arbejde, som var så bekosteligt, at 3. etape – hallen – blev udskudt i 4 år. Det var lang, lang tid at vente. Til gengæld var der i mellemtiden kommet nye regler for byggeri, som gav os lov til at bygge hallen større. Det var godt!

Duis ac leo sit amet felis rhoncus iaculis sed vitae leo. Aliquam erat volutpat. Ut feugiat semper libero, commodo tristique nunc molestie sit amet. In hac habitasse platea dictumst. Quisque egestas hendrerit lobortis. Curabitur eget fringilla velit.

Donec sit amet luctus sapien. Donec tortor turpis, convallis in erat id, egestas hendrerit justo. Morbi dictum, nibh vel ornare facilisis, arcu elit suscipit risus, sit amet sollicitudin mauris arcu eu justo. Quisque sed dolor massa

læs mere

Duis ac leo sit amet felis rhoncus iaculis sed vitae leo. Aliquam erat volutpat. Ut feugiat semper libero, commodo tristique nunc molestie sit amet. In hac habitasse platea dictumst. Quisque egestas hendrerit lobortis. Curabitur eget fringilla velit.

Donec sit amet luctus sapien. Donec tortor turpis, convallis in erat id, egestas hendrerit justo. Morbi dictum, nibh vel ornare facilisis, arcu elit suscipit risus, sit amet sollicitudin mauris arcu eu justo. Quisque sed dolor massa

læs mere