Når jeg tænker tilbage på danskundervisningen gennem mange år, så er det litteraturen, der fylder mest. Her kan vi arbejde med sproget, og vi kan få indblik i, hvordan forskellige forfattere til forskellige tider har beskrevet livet og samfundet, og vi kan se forskellige strømninger i tiden. Det giver os mulighed for at sætte os ind i, hvad andre mennesker tænker, og har tænkt, om livets store spørgsmål.
Når man arbejder med analyse af tekster, handler det om at afdække og fortolke teksten. Den gængse analysemodel rækker ikke helt. Derfor har jeg ofte brugt både rollespil og billedkunstens værktøjer, når vi skulle gå i dybden med en tekst. Det gav også flere elever mulighed for at byde ind med deres fortolkninger. For mig har det været vigtigt at forsøge at vække de unges interesse for litteraturen, så de derigennem kan se deres eget liv i perspektiv, men også for at udvikle sproget, så det bliver mere mangfoldigt og fyldestgørende for det, de vil udtrykke.
Film - og billedanalyse er også en del af danskfaget, og en meget vigtig del i en tid, hvor vi bombarderes med billeder af mere eller mindre lødig karakter hver dag. Det er virkelig vigtigt, at de unge er kritiske over for, hvad de ser og hører. For at blive det, skal de kunne gennemskue, hvad de ser/hører. Hvilke budskaber, tydelige og skjulte, kan der være? De er derfor også nødt til at prøve disse udtryksformer selv. Hvordan bruges de forskellige virkemidler?
Dokumentargenren, både tekst og film, har også en stor plads. Igen fordi de unge skal lære at være kritiske. Hvad vil journalisten fortælle? Hvordan? Får vi hele sandheden? Hvorfor og hvorfor ikke?
Ja, og så er der jo lige den del af faget, der hedder retskrivning og skriftlig fremstilling. At kunne udtrykke sig skriftligt fordrer, at man har sproget, og at man kan bruge det til at udtrykke sig i forskellige genrer. De seneste år har der været en tendens til, at fiktionen er helt ude af de skriftlige prøver. Nu er alle opgaver noget med at skrive artikler, blogindlæg, kommentarer, essays. Det er virkelig en mangel, synes jeg, at de unge ikke får mulighed for at skrive fiktion til prøven. Det håber jeg, vil ændre sig.
Jeg har lagt nogle eksempler på analyseopgaver ind her.
Opgaver:
Billederne:
På hver side skal du tage stilling til følgende:
Meget af arbejdet kommer til at forgå efter jul, så du skal tage noter undervejs. Husk at notere titel, kunstner, år.
Når du kommer hjem, skal du sørge for at lægge billederne ind på din computer
Arbejdet i klassen:
Du vælger et af dine billeder.
Du kan vælge mellem følgende opgaver:
Komponer et stykke musik, som du synes passer til billedet.
Lav et maleri, som viser din fortolkning af billedet (forklaring følger)
Skriv et digt, som udtrykker den stemning, der er i billedet
Skriv historien om det, der foregår
Opgaver du SKAL lave:
Find ud af, hvem kunstneren er (biografi)
Find ud af noget om tiden
Find ud af noget om kunstretningen
Hvad kan du mere finde på at sige om dit billede?
”Et billede lever kun for den, der betragter det” Pablo Picasso
Ekstraopgave:
Dramatisér: