Når jeg tænker på bestemte skoler, dukker der altid ansigter op; på børn, lærere eller måske skolelederen, alt afhængigt af på hvilken måde jeg kender skolen. Der hører også ofte bygninger, legeplads eller bestemte situationer til – en undervisning, en koncert, en samtale. Der kan ligefrem være dufte, et særligt lys eller en stemning i erindringen.
Er det så skolen?
Ja – og nej! Det var skolen, som den så ud netop den dag med netop de lærere og børn, som netop gjorde sådan. Skolen i den forstand er ikke bestyrelsens arbejdsplads.
Skal man prøve at gøre sig klart, hvilke ansvarsområder bestyrelsen har, er det bedre at betragte skolen som en konstruktion, en institution, som har et formål og en virksomhed. Set på den måde er skolen et fletværk af usynlige tråde, som ingenting er i sig selv. Kun befolket og levet bliver den synlig og får værdi.
Skolen kan ikke vente
Kunne man bare få fred og ro til at lave skole, ville det helt sikkert være meget bedre. Men den går ikke. Skolen er under konstant påvirkning, udefra såvel som indefra. Dét må bestyrelsen forholde sig aktivt til - gerne proaktivt.
Som eksempler på udefra kommende krav kan man på lovgivningsområdet nævne den nye eksamenspakke, vi fik sidste år. Ikke just en gave, men pakkes ud skulle den, og bestyrelsen måtte forholde sig til, hvordan de nye krav kunne spille sammen med den skole, vi ønsker at lave.
Næsten lige så kontant øver også markedskræfterne indflydelse på skolen og har betydning for fx lånoptagelse, renteniveau, priser på byggeri mv. Også mange lokale forhold påvirker skolen. Elevgrundlaget kan ændres, hvis fx busruter ophører, kommunale ydelser kan tabes eller vindes, alle folkeskoler i området får måske skolemad næste år. Hvad gør vi så?
Det er så langt fra alle emner, der er lige interessante at beskæftige sig med i bestyrelsen, men til gengæld kan man glæde sig over at se, hvor stor betydning det har for skolen, når tingene lykkes – når man ikke er blevet løbet over ende, blot fordi man har sovet i timen. Allerhelst skulle man jo være på forkant.
Endelig handler det i bestyrelsen om at kunne tage bestik af den tid, det samfund, den kultur, vi lever i. Hvad er det børnene har med sig? Hvad er forældrenes udgangspunkt og forventninger? Hvor er det, vi som samfund er på vej hen? Hvilke forandringer skal der til i skolen, for at vi kan matche og skabe fremtiden – om 5 minutter, om 10 år?
Bestyrelsen skal ikke ind i detaljerne, men den skal skabe rammerne, og den skal have blik for, at disse hele tiden er under forandring, hvad enten vi vil det eller ej.
Man kan sige, at det er bestyrelsens opgave til stadighed at definere og tilvejebringe de bedste forudsætninger for et godt liv – som barn og som voksen.
Når forudsætningerne og rammerne er der, kommer de udøvende på banen. Det er børnene, personalet og forældrene. Det er dem, der hver dag levendegør og i virkeligheden skaber skolen.
