50-års Jubilæum

SKOLEN OG SAMFUNDET

"Du skal varetage skolens interesser"
Det er Lilleskolernes Sammenslutnings 1. bud på godt bestyrelsesarbejde.

Demokrati og handlekraft

Denne artiklen er skrevet af tidligere skoleleder på Lilleskolen i Odense, Inger Kvist og udgivet i Bestyrelsesposten nr. 2, 2. okt. 2007/ Lilleskolernes Sammenslutning.
Når jeg tænker på bestemte skoler, dukker der altid ansigter op; på børn, lærere eller måske skolelederen, alt afhængigt af på hvilken måde jeg kender skolen. Der hører også ofte bygninger, legeplads eller bestemte situationer til – en undervisning, en koncert, en samtale. Der kan ligefrem være dufte, et særligt lys eller en stemning i erindringen.

Er det så skolen?

 Ja – og nej! Det var skolen, som den så ud netop den dag med netop de lærere og børn, som netop gjorde sådan. Skolen i den forstand er ikke bestyrelsens arbejdsplads.

 Skal man prøve at gøre sig klart, hvilke ansvarsområder bestyrelsen har, er det bedre at betragte skolen som en konstruktion, en institution, som har et formål og en virksomhed. Set på den måde er skolen et fletværk af usynlige tråde, som ingenting er i sig selv. Kun befolket og levet bliver den synlig og får værdi.
Skolen kan ikke vente
Kunne man bare få fred og ro til at lave skole, ville det helt sikkert være meget bedre. Men den går ikke. Skolen er under konstant påvirkning, udefra såvel som indefra. Dét må bestyrelsen forholde sig aktivt til - gerne proaktivt.

Som eksempler på udefra kommende krav kan man på lovgivningsområdet nævne den nye eksamenspakke, vi fik sidste år. Ikke just en gave, men pakkes ud skulle den, og bestyrelsen måtte forholde sig til, hvordan de nye krav kunne spille sammen med den skole, vi ønsker at lave.

Næsten lige så kontant øver også markedskræfterne indflydelse på skolen og har betydning for fx lånoptagelse, renteniveau, priser på byggeri mv. Også mange lokale forhold påvirker skolen. Elevgrundlaget kan ændres, hvis fx busruter ophører, kommunale ydelser kan tabes eller vindes, alle folkeskoler i området får måske skolemad næste år. Hvad gør vi så?

Det er så langt fra alle emner, der er lige interessante at beskæftige sig med i bestyrelsen, men til gengæld kan man glæde sig over at se, hvor stor betydning det har for skolen, når tingene lykkes – når man ikke er blevet løbet over ende, blot fordi man har sovet i timen. Allerhelst skulle man jo være på forkant.

Endelig handler det i bestyrelsen om at kunne tage bestik af den tid, det samfund, den kultur, vi lever i. Hvad er det børnene har med sig? Hvad er forældrenes udgangspunkt og forventninger? Hvor er det, vi som samfund er på vej hen? Hvilke forandringer skal der til i skolen, for at vi kan matche og skabe fremtiden – om 5 minutter, om 10 år?
Bestyrelsen skal ikke ind i detaljerne, men den skal skabe rammerne, og den skal have blik for, at disse hele tiden er under forandring, hvad enten vi vil det eller ej.

Man kan sige, at det er bestyrelsens opgave til stadighed at definere og tilvejebringe de bedste forudsætninger for et godt liv – som barn og som voksen.

Når forudsætningerne og rammerne er der, kommer de udøvende på banen. Det er børnene, personalet og forældrene. Det er dem, der hver dag levendegør og i virkeligheden skaber skolen.
Hvem er skolen egentlig for?
Er det børnene her og nu. Er det børnene som voksne? Erhvervslivet, demokratiet eller samfundet her og nu?

Hvilke opgaver har skolen helt konkret?

Bestyrelsen må forholde sig bevidst til "produktet". Det er ikke tilstrækkeligt med en værdidebat om ærlighed, respekt, nærhed og andre gode ord, man nemt kan blive enige om. Hvem holder vi skole for?

De bedrestillede? De resursesvage? Børn der har behov for specialpædagogisk bistand? To-kulturelle børn?

Det handler ikke kun om indstilling – også om resurser og dermed prioriteringer.

Demokrati som livsform
"Demokrati er en vanskelig størrelse. Det er ikke bare noget man har, fordi man har besluttet det og nedskrevet det i love og paragraffer. Demokrati eksisterer kun, hvor der er levende mennesker, som vil det. Det er deres indstilling, der er afgørende, ikke bestemmelser og vedtægter. 

Demokrati kan vel nærmest betragtes som en livsform, hvor afgørelser ikke træffes ved slagsmål eller afstemninger, men ved samtalen og forhandlingen, på baggrund af gensidig respekt og forståelse, herunder også hensynet til helhedens interesse. Dét betoner nødvendigheden af samarbejde, af oplysning og af samtale eller diskussion. Det understreger samtidig nødvendigheden af det frie ord, den frie tanke og det frie initiativ."
Sådan står der i Demokratiskriftet på Lilleskolen i Odense. Det er den demokratiske indstilling, vi søger at fremme i alle samarbejdsrelationer – blandt børn, forældre, personale, skoleleder og bestyrelse.
Det er krævende – for det med respekt og forståelse og hensynet til helheden ligger ikke altid i umiddelbar forlængelse af ens eget ærinde. I mange, mange situationer vil parterne se tingene fra vidt forskellige vinkler. Bestyrelsen er bestyrelse. Skolelederen er leder. Lærerne er lærere. Børnene er børn. Forældrene er far og mor.
Skal samarbejdet lykkes og bære frugt, er det helt afgørende, at det sker i gensidig respekt og forståelse for de særlige forudsætninger, den særlige indsigt, det ansvar og de opgaver, som de aktuelle deltagere i samarbejdet har. Dét er værd at være opmærksom på, hvis man går efter resultater, som peger fremad.

Helhedsplanen fra 2000 udarbejdede vi i samarbejde med Pluskontoret i Aarhus, et arkitektfirma vi lige siden har haft stor glæde af. Planen i 3 etaper blev i det store hele gennemført som beskrevet. Dog måtte der mellem 2. og 3. etape indskydes et ekstra arbejde, som var så bekosteligt, at 3. etape – hallen – blev udskudt i 4 år. Det var lang, lang tid at vente. Til gengæld var der i mellemtiden kommet nye regler for byggeri, som gav os lov til at bygge hallen større. Det var godt!

Initiativ og livskraft
Vi bliver aldrig færdige. Forandringerne hører aldrig op. Der fødes stadig nye børn.

 I alle initiativer, vurderinger og beslutninger må bestyrelsen i samarbejde med skolelederen tænke langt, have øje for samtid og samfund, have blik for ønsker og konsekvenser på både kort og langt sigt.

Det gælder børnenes trivsel, udvikling, læring og muligheder i dag og i morgen. Det gælder også skolens udvikling og resurser i alle henseender, så den kan fortsætte som en livskraftig skole for fremtidens børn.
På nedenstående links kan du blandt andet læse en anden artikel skrevet af tidligere skoleder på Lilleskolen Odense, Inger Kvist, "Forandringer i skolen", samt Lilleskolen Odenses "Med kraft og krydderier", omhandlende initiativer og indsatser på Lilleskolen Odense 2014-2017 og "Skolens rammer, skolens sjæl", et skriv omhandlende folkeskolens udvikling som kontekst for de frie skoler
forandringer i skolen
med kraft og krydderier
skolens rammer, skolens sjæl
Lavet for Lilleskolen Odense © 2024
Lavet af cka-design
Tidslinje
arrow-upchevron-down-circle