Tanker om pædagogik

Overbygningen

Når jeg tænker tilbage på danskundervisningen gennem mange år, så er det litteraturen, der fylder mest.

Dansk i overbygningen

Dette indlæg er skrevet af Susanne Abildgaard, lærer og souschef fra 1990-2021

Når jeg tænker tilbage på danskundervisningen gennem mange år, så er det litteraturen, der fylder mest. Her kan vi arbejde med sproget, og vi kan få indblik i, hvordan forskellige forfattere til forskellige tider har beskrevet livet og samfundet, og vi kan se forskellige strømninger i tiden. Det giver os mulighed for at sætte os ind i, hvad andre mennesker tænker, og har tænkt, om livets store spørgsmål.

Når man arbejder med analyse af tekster, handler det om at afdække og fortolke teksten. Den gængse analysemodel rækker ikke helt. Derfor har jeg ofte brugt både rollespil og billedkunstens værktøjer, når vi skulle gå i dybden med en tekst. Det gav også flere elever mulighed for at byde ind med deres fortolkninger. For mig har det været vigtigt at forsøge at vække de unges interesse for litteraturen, så de derigennem kan se deres eget liv i perspektiv, men også for at udvikle sproget, så det bliver mere mangfoldigt og fyldestgørende for det, de vil udtrykke.

Film - og billedanalyse er også en del af danskfaget, og en meget vigtig del i en tid, hvor vi bombarderes med billeder af mere eller mindre lødig karakter hver dag. Det er virkelig vigtigt, at de unge er kritiske over for, hvad de ser og hører. For at blive det, skal de kunne gennemskue, hvad de ser/hører. Hvilke budskaber, tydelige og skjulte, kan der være? De er derfor også nødt til at prøve disse udtryksformer selv. Hvordan bruges de forskellige virkemidler?

Dokumentargenren, både tekst og film, har også en stor plads. Igen fordi de unge skal lære at være kritiske. Hvad vil journalisten fortælle? Hvordan? Får vi hele sandheden? Hvorfor og hvorfor ikke?

Ja, og så er der jo lige den del af faget, der hedder retskrivning og skriftlig fremstilling. At kunne udtrykke sig skriftligt fordrer, at man har sproget, og at man kan bruge det til at udtrykke sig i forskellige genrer. De seneste år har der været en tendens til, at fiktionen er helt ude af de skriftlige prøver. Nu er alle opgaver noget med at skrive artikler, blogindlæg, kommentarer, essays. Det er virkelig en mangel, synes jeg, at de unge ikke får mulighed for at skrive fiktion til prøven. Det håber jeg, vil ændre sig.

Jeg har lagt nogle eksempler på analyseopgaver ind her.

Lejren

Billedroman af Oscar K/Nordlys september 2020

Opgaver:

  • Hvad hedder børnene? Hvilket nummer har de?
  • Hvem fortæller historien?
  • Find de steder, hvor synsvinklen ligger hos en person. Hvad betyder det?
  • Hvad betyder det, at synsvinklen skifter?
  • Hvor længe er man i Lejren? Hvor får man noget at vide om det?

Billederne:

På hver side skal du tage stilling til følgende:

  • Hvad viser billedet?
  • På hvilken måde hænger billede og tekst sammen?
  • Hvad fortæller billedet, som teksten ikke fortæller?
  • Hvordan er de voksne beskrevet i ord og billeder? Hvorfor har tegneren valgt at tegne dem sådan?
  • Hvilket miljø beskrives i Lejren – i teksten? I billederne?
  • Hvad fortæller ”Lejren” om overgangen og opdragelsen til voksenlivet?
  • Hvad vil ”Lejren” fortælle om vores tilværelse?
  • Nævn 3 ting, som bogen vil sige til de voksne og 3 ting den vil sige til børn.
  • Der er to planer i bogen. Det er med andre ord en allegori. Det betyder, at bogen har en betydning mere, end den der vises og fortælles.
  • Prøv at beskrive de to planer.
  • Hvordan forstår du slutningen?

Projekt billedlæsning i Nordlys/ besøg på Brandts

  • Start med at gå rundt i fuldkommen stilhed i 20 minutter. Vælg to værker, som rører dig på den ene eller anden måde.
  • Brug gerne tid på at lytte til de mennesker, som fortæller, hvad kunsten betyder for dem.
  • Gå sammen med en kammerat – fortæl hinanden, hvorfor I netop har valgt de billeder.
  • Tag et foto af dine billeder – vælg hvilket af dem, du vil vise til klassen.
  • Vi går rundt samlet og hører/ser de forskellige værker og hører, hvorfor de er valgt.
  • Til sidst sætter du dig foran DIT billede og noterer ideer ned til dit arbejde med billedet.

Meget af arbejdet kommer til at forgå efter jul, så du skal tage noter undervejs. Husk at notere titel, kunstner, år.

Når du kommer hjem, skal du sørge for at lægge billederne ind på din computer

Arbejdet i klassen:

Du vælger et af dine billeder.

Du kan vælge mellem følgende opgaver:

Komponer et stykke musik, som du synes passer til billedet.

Lav et maleri, som viser din fortolkning af billedet (forklaring følger)

Skriv et digt, som udtrykker den stemning, der er i billedet

Skriv historien om det, der foregår

Opgaver du SKAL lave:

Find ud af, hvem kunstneren er (biografi)

Find ud af noget om tiden

Find ud af noget om kunstretningen

Hvad kan du mere finde på at sige om dit billede?

”Et billede lever kun for den, der betragter det” Pablo Picasso

Askeslottet

  • Find et sted i romanen, hvor Raklo oplever noget, som du tror, vil få indflydelse på hans liv og på hans personlighed. Beskriv hvad der sker, og begrund dit valg.
  • Hvilken opfattelse får vi af sigøjnerne i bogen. Find steder i bogen, der underbygger din holdning.
  • Hvilke personer, udover Raklo, gør størst indtryk på dig? Hvorfor?
  • Skriv en personkarakteristik af Raklo. Brug de noter, du har lavet undervejs.

Ekstraopgave:

Dramatisér:

  • Forestil jer en retssal. Doktor Brünner er anklaget for forbrydelser mod menneskeheden. Raklo indkaldes som vidne, måske indkaldes også andre vidner. Der skal både være en anklager og en forsvarer.

Naturfag

Dette indlæg er skrevet af Gitte Grønlund, lærer lærer på Lilleskolen siden 1996
Det naturfaglige arbejde
Den naturfaglige undervisning skal give eleverne arbejdsmetoder, udtryksformer, viden og indsigt, således at de får forståelse for den verden, vi er en del af. Eleverne skal pirres og stimuleres til at stille spørgsmål og blive nysgerrige over for fænomener i naturvidenskaben og teknikken. De skal bevare og udvikle deres fantasi og lyst til at finde ud af mere. Lilleskolen ønsker at medvirke til udvikling af den faglige indsigt og forståelse for sammenhænge i naturen og samfundet, for at
eleverne kan være med i den demokratiske samfundsdebat, der tages op i aviser og i TV. De skal opnå et naturfagligt grundlag, således at de kan handle, få indflydelse og medansvar både i lokale og globale problemstillinger. Natur og kultur påvirker hinanden gensidigt i stadig udvikling både på godt og ondt.

Helheden i naturfag
Naturfag indeholder både biologi, geografi og fysik/kemi, der har fokus på den fagdelte afgangsprøve. Undervisningen består af kernestof fra de 3 fag, biologi, geografi og fysik/kemi, og sammenspillet giver undervisningen bredde og perspektiv. Dialektikken i naturfaget, mener vi, vækker nysgerrighed og giver sammenhængsforståelse. For at det faglige niveau nås vil der i løbet af årene ligger kursusperioder i kernestof, f.eks. magnetisme og elektricitet fra fysikkens verden, plante- og dyreceller fra biologi og urbanisering fra
geografi. (Bagest under bilag kan kernestoffet fra 7.-9.kl. læses fagopdelt)

Elektricitet i hus

Afspil video

Reaktor

Afspil video

Eskursioner

Naturfag - posters

Historie og samfundsfag – forandringer i 2007

Dette indlæg er skrevet af Susanne Abildgaard, lærer og souschef fra 1990-2021
Indtil 2007 var historie og samfundsfag en del af det, vi kaldte dansk/projekt. Så vidt jeg husker, var det i en del år på skemaet 7 moduler om ugen. Vi arbejdede med projekter og emner en stor del af tiden, men i perioder var det også bare dansk. Vi syntes selv, at vi dækkede historie og samfundsfag godt ind. I 2007 blev disse fag prøvefag, og det var i høj grad med til at ændre undervisningen. 

Vi blev mere bundet op på fagligheden i historie og samfundsfag, og vi måtte derfor også indføre det som fag på Lilleskolen. I starten måtte vi knokle for at få vores egen viden opdateret, men også sætte os ind i, hvordan man lavede pensum og prøveoplæg. Når jeg ser tilbage på det i dag, så må jeg indrømme, at undervisningen i fagene er blevet meget bedre. Vi er blevet mere opmærksomme på, at det er vigtigt med en højere grad af historisk bevidsthed og bevidsthed om, at vi selv er historieskabende.

Kildekritik i begge fag fylder meget, og det skal det også i en tid med fake news og AI.

Fagene hænger rigtig godt sammen med rejserne. Når overbygningen rejser til Polen eller Tyskland, så oplever vi andre samfund. Vi læser ikke kun om Holocaust, vi besøger Auschwitz. Vi læser ikke kun om Den Kolde Krig og Murens Fald, vi oplever stederne, og vi taler med mennesker, der har oplevet det.

Når 6. klasse rejser til Island, så har de også sagaerne i frisk erindring og kan opleve det islandske samfund i det perspektiv.

I nogle år syntes jeg, at jeg havde fået for lidt tid til dansk. Jeg var nødt til hele tiden at have i hovedet alt det, vi skulle nå før prøven, og det gælder alle tre fag. Det hjalp faktisk lidt at have alle tre fag, for så kunne tingene hænge lidt sammen. Vi kunne arbejde med en historisk tekst i dansk, som også kunne bruges i historie. 

Vi kunne arbejde med Det Moderne Gennembrud i dansk og samtidig med Industrialiseringen i historie og Arbejdsmarkedet i samfundsfag. Alt er godt, dog manglede jeg de sidste år som lærer mere tid til at være mere impulsiv. Det kunne f.eks. være at gå i skoven en dag – uden det var planlagt på forhånd, og skrive digte, bare fordi vejret var godt.
Lavet for Lilleskolen Odense © 2024
Lavet af cka-design
Tidslinje
chevron-downarrow-upchevron-down-circle