Tanker om pædagogik

Mellemtrinet

Udover den eksperimenterende undervisning, så er en stor og vigtig del af undervisningen også træning af færdigheder

Historie-emne og middelalder 2012 i Blå Stjerne 6. klasse

Dette indlæg er skrevet af Susanne Abildgaard, lærer og souschef fra 1990-2021
På mellemtrinnet er der tradition for at lave fællesemner. I 2012 havde vi historie-emne, og i 6. klasse arbejdede vi med Middelalderen og med fokus på Odense. 

Klassen var bl.a. på Møntergården, hvor de arbejdede med forskellige opgaver, og vi læste romanen Dødningemessen af Sven-Erik Sørensen, der handlede om spedalskhed i Odense. 

Vi omdannede hele klassen til et middelalder-torv og opførte et lille teaterstykke som fremlæggelse, hvor klassen undervejs fortalte, hvad de vidste om middelalderen i Odense.

Jernalderlandsbyen - 1997

Trekantshandlen

Dette indlæg er skrevet af Inger Kvist, lærer fra 1985 og skoleleder 1995 - 2022
I 2002 havde Charlotte og jeg gennem nogle uger et tværfagligt emne med 4. klasse om Danmarks aktive deltagelse i trekantshandlen (1673 til 1802). Emnet var inspireret af Torkild Hansens trilogi om den danske slavehandel. På første side i bind 1 var der en fantastisk fin og detaljeret tegning af et slaveskib. 

Dét måtte vi bygge samtidig med, at vi læste og hørte om historien, studerede landkort, beregnede afstande, arbejdede med målestoksforhold og digtede os ind i historien.

Trekantshandlen har efterfølgende været et tilbagevendende tema på mellemtrinnet og er blevet grebet lige så forskelligt an, som lærere og børn jo er.
Læs artiklen

Matematik

Dette indlæg er skrevet af Marlene Kruse, lærer og matematikvejleder på Lilleskolen siden 2005
Matematik på Lilleskolen er præget af en undersøgende og legende tilgang.

Vi har bl.a. stort fokus på regnestrategier og talforståelse, hvilket der arbejdes med på mange forskellige måder. Det kan f.eks. være gennem værkstedsundervisning, hvor børnene får mulighed for at snakke om opgaverne og prøve sig frem. Dette kan få fysisk-gjort matematikken, og herved kan børnene have mulighed for en bedre forståelse af emnet.

Vi vægter den mundtlige del højt, og lærer børnene, at matematik også er et sprog. Udover en bedre forståelse, får børnene øvet sig i at samarbejde og hjælpe hinanden.
Af teknologiske hjælpemidler er bl.a. GeoGebra et vigtigt værktøj. Når nye klasser skal lære programmet at kende, har det ofte været med hjælp fra nogle større børn. På den måde, kan nybegynderne lære det stille og roligt med hver deres store-hjælper. Det er både lærerigt for nybegynderne og for dem, der skal dele deres viden om programmet.

Vi har flere gange haft klasser med i den landsdækkende GeoGebra konkurrence, hvor det i 2019 lykkedes Gaia at vinde en flot 1. plads i mellemtrinsrækken.

Udover den eksperimenterende undervisning, så er en stor og vigtig del af matematikundervisningen også træning af færdigheder. Vi har stort fokus på at hjælpe børn, så de ikke havner i matematikvanskeligheder. Hvor vi tidligere har givet børn med udfordringer ekstrakurser, arbejder vi nu mere forebyggende. Det gøres bl.a. ved co-teaching, hvor der er to lærere i klassen. Her arbejder vi med nogle særlige værksteder omkring talforståelse og regnestrategier.

Det er vigtigt at hjælpe børnene med at se deres potentiale og få dem til at tro på sig selv og deres kunnen i faget. Matematik må nemlig gerne være sjovt.
Lavet for Lilleskolen Odense © 2024
Lavet af cka-design
Tidslinje
chevron-downarrow-upchevron-down-circle