Indskolingen

Det var vigtigt, at gruppelæreren havde børnene i mange timer, og ofte havde jeg gruppen til både dansk/emne, matematik og idræt.

Jeg startede på skolen i 1983.

Jeg var gruppelærer og havde i de første mange år altid grupperne fra de startede på skolen, til de gik i 4.- 5. klasse. Det skulle ikke hedde klasselærer på Stærmose – klasser var noget andet. Det er ikke mange år siden, jeg holdt op med at kalde klasserne for grupper. Grupper var det, man var på Stærmose – tæt forbundet og en mindre gruppe. I starten var det max 15.

Skemaet havde tre felter hver dag. Dvs. 2 lange pauser og tre lange timer. Der skulle være tid til at spise og til lege. Langt de fleste timer hed dansk/emne, færre hed matematik. Et - to moduler musik og vist også et modul til idræt.
Det var vigtigt, at gruppelæreren havde børnene i mange timer, og ofte havde jeg gruppen til både dansk/emne, matematik og idræt. Man skulle være deres klippe, deres faste holdepunkt, deres skolemor.

Jeg skulle lære børnene at læse og skrive, lære dem at stave og bruge skriftsproget. Det stod ikke skrevet nogen steder, som jeg husker det, men jeg tog det på mig, at opdrage dem til ansvarlige samfundsborgere. De skulle lære om verden og blive interesseret i at deltage. Sammen skulle vi på opdagelse, og først og fremmest ville jeg bevare deres lærelyst.

Jeg forsøgte at lave levende undervisning. I starten havde vi en bus/et rugbrød, som vi kunne tage på ture i. Den første klasse jeg havde, fra de startede på skolen, var vi på tur til naboen, – en bondemand der var i gang med at høste. Alle børnene fik en tur med ham på mejetærskeren, vi kiggede på korn, snakkede om, hvad kornet blev brugt til osv. …….. Bagefter gik vi hjem og tegnede og skrev om besøget og lavede det til vores egen læsebog for et stykke tid.

I mange år var danskundervisningen både i Stærmose og på Lilleskolen i Odense knyttet til et emne, og de mange dansk/emnetimer gjorde det muligt at fordybe sig. Vi havde f.eks. ugens ord (dvs. stavetræning), der var ord, der knyttede sig til emnet. Var det f.eks. et emne om de nordiske guder, kunne ordene være: magt (to konsonanter i udlyden), underverdenen (sammensat ord), gud (det bløde d) osv. . Det, der her står i parenteserne, var det, vi også havde fokus på. Ofte har en del af dansk/emnetimerne også været præget af aktiviteter, hvor vi har tegnet og malet, arbejdet med ler og mange andre materialer.

En gang havde vi et storyline-forløb med historien om Aladdin og den vidunderlige lampe. Vi lavede et stort vægbillede, som vi brugte til at forme historien ud fra. En af forældrene kom og lærte os danse med tørklæder, sat fast på fingrene og lavede mad fra Kurdistan.

Eventyr og dukketeater
Vi har arbejdet med eventyr, hvor vi lavede teater. Børnene formede selv stykket ud fra en given start, og tegnede og malede selv kulisserne. Vi lavede selv hovederne på teaterdukkerne og forældrene kom en lørdag, hvor nogle syede tøj til dukkerne, nogle lavede et dukketeater, nogle lavede mad, og det sluttede med fællesspisning. Det var en fantastisk dag, og det blev et flot stykke. Klasselokalet blev mørklagt i flere dage, hvor vi øvede og øvede inden hele indskolingen kom og så det.

Usynlige grænser.
I forbindelse med, at et nyt skoleår var startet og to nye grupper skulle være sammen i fritidsordningen, havde vi i de to klasser et emneforløb om ”Usynlige grænser”. Det var jo deres klasseværelser, der også blev brugt i fritidsordningen. Hvor var grænserne mellem det private og det fælles?

En del af emnet var vi på ReMida ( Kreativ Genbrug af overskudsmateriale) hvor vi blev inspireret og arbejdede videre hjemme.
Det var et noget abstrakt emne, og svært at beskrive det forståeligt her, men der var så mange fine samtaler. Børnene arbejdede sammen to og to og lavede kasser, der udtrykte noget om personlige grænse.

Danmarks oldtid
I alle de indskolingsforløb jeg har haft, har der været flere emneforløb om Danmarks oldtid. Vi har læst, set billeder og tegninger, lavet tidslinje og arbejdet med mange forskellige materialer og små ”håndværk” f.eks. små vægge af flettede grene og lerskåle Vi har været i Jernalderlandsbyen til undervisningsforløb og overnatning. Vi har hugget runer i gasbeton og grubestegt i haven og meget mere. I forbindelse med lejrskoler i Roskilde og Holbæk har vi været i Jernalderlandsbyen i Lejre.

Slagte høns
Af og til har vi slagtet høns, og alle har været med til at hive fjer af og tage indvoldene ud. Kødet har vi lavet suppe af, og selvom det kan synes ganske ulækkert, når hønen bliver renset ud, blev suppen nydt - gerne i en kreds under rødbøgen i haven.

Den Fynske Landsby
Den Fynske Landsby har vi ofte besøgt, og der har vi lavet mange forskellige undervisningsforløb. En gang havde vi dragter på, var med til at høste, og Poul Lendal kom og spillede op til folkedans, hvor kustoderne dansede med, og vi legede høstfest. Det var en rigtig smuk oplevelse. Flere gange har Poul spillet op, og vi har danset i en af gårdene.

I skolen i Den Fynske Landsby har vi holdt gammeldags skole, og børnene syntes det var sjovt at stave i kor og ekstra sjovt at komme i skammekrogen. Sikke et udtryk ”at skamme sig”..

En anden gang kiggede vi på alle grøntsagerne (stadig i Den Fynske Landsby), og hvordan man dengang lavede mad, og hvad man fik at spise. Vi fik en masse forskellige grøntsager med hjem og gik hjem og lavede suppe. I en periode handlede det om grøntsager, og vi lavede vores egen fælles læsebog om det hele.

Engang var der en kæmpe oversvømmelse ved Engen i Fruens Bøge. Vi (2. klasse) gik ned for at kigge. Bænkene var næsten forsvundet i vandet, og det så i det hele taget vildt ud. Vi begyndte at forestille os uhyggelige ting, der kunne være i vandet og besluttede på hjemvejen, at vi ville lave bøger om det.

Vi besluttede, at bøgerne skulle være til 1. klasse, og vi gik straks i gang. Vi blev enige om, at bøgerne i formatet skulle ligne de små lette bøger, de selv startede med i 1. klasse - korte, med tegning og tekst på hver side osv.

Børnene lærte at bruge en dummy. Det var en stor dag, da bøgerne blev præsenteret for ”de små”. De satte sig to og to rundt omkring og forfatterne læste op. Denne tur var starten på mange års bogproduktion i indskolingen.

Der er blevet lavet mange, mange flotte spændende bøger. De er altid blevet læst sammen med klassen under. Der er blevet læst og ikke mindst lyttet, fulgt med, læst med osv i en sjælden grad.

Dette har været nogle af de største guldstunder for mig og nok også for mange af børnene. Bøgerne blev til sidst givet til biblioteket og blev lånt ud som andre bøger.

Da skolen flyttede ind på Blåbærvej, besluttede vi, at det bibliotek, vi havde på Stærmose Lilleskole, ikke skulle flytte med. Det var et meget lille bibliotek, og da vi nu kom ind til byen, kunne vi tage bussen til Hovedbiblioteket.

I indskolingen har børnene brug for MANGE små bøger, når de skal i gang med at lære at læse - de må aldrig mangle bøger. Som indskolingslærer lånte jeg bøger på Amtscentralen og hovedbiblioteket og slæbte dem hjem til skolen i kasser og store poser, så meget det kunne lade sig gøre at låne de to steder. 

Det var lidt af et slæb! Der var flere lærere, der var med i Dansklærerforeningen, og der fik man hvert år en del bøger bla. til indskolingen. Det blev kutyme at aflevere bøgerne på skolen, og det var starten på et lille indskolingsbibliotek.

Det var så åbenlyst, at der var brug for mange flere bøger. Indskolingen voksede, og jeg fik lov til at købe mange bøger. Der blev investeret i reoler på hjul- først en, så to, så tre. I mange år blev der sat 10.000 kr af til bøger til ”biblioteket” – det var til stor glæde. Der var lige fra de letteste læselet-bøger til tykke romaner og en masse faglitteratur. Det blev et så godt bibliotek, at det kunne forsyne hele indskolingen.

Efterhånden fik alle indskolingsklasser et modul til bibliotek hver uge – børnehaveklassen dog først efter jul. Hver gang der var bibliotek, indrettede jeg det i glasgangen. Reolerne blev kørt frem, og jeg satte bøger frem i vinduerne og på et bord, der passede til dem, der havde bibliotekstime. Jeg havde også et ”skranke”.

Alle havde en biblioteksmappe. I den var der en plastlomme til bøgerne og et skema, hvorpå jeg skrev, hvad der blev lånt, og hvad der blev afleveret. Når børnene kom ud på biblioteket, startede de med at hælde deres bøger ud på skranken og lægge mappen i ”mappebunken”. Der lå bøgerne så i en stor bunke.

Børnene måtte låne ca. tre bøger, heraf mindst en, der passede til deres læseniveau. Når de havde fundet nye bøger, kom de hen med dem og deres mappe. Jeg tjekkede, om de ”gamle” bøger var afleveret, før jeg skrev de nye op. Det var et system, der fungerede godt og blev praktiseret, lige til jeg stoppede i 2019. Ca 200 bøger blev lånt hver uge.

Børnene elskede at komme på biblioteket. De har altid gerne villet låne bøger, og det var guldstunder at opleve en flok børn sidde i sofaen og snakke om bøger og inspirere hinanden. Ofte havde klassens lærer mulighed for at læse med nogle af dem, eller vi hjalp børnene med at finde bøger. Efter timen kunne jeg lige nå at få sat alle bøgerne på plads og få kørt reolerne tilbage inden næste time.
Bøgerne blev også brugt til læsekurser, som vi jævnligt havde i alle klasser i indskolingen, hvor vi gav læsningen en ekstra skalle.

Vi har i mange år arbejdet med, at børnehaveklassen og 6. kl. bliver venskabsklasser kort tid efter, at børnehaveklassen er startet på Lilleskolen. 

Hvert barn i 6. klasse får en bestemt lille-ven i børnehaveklassen, og dette venskab fortsætter i 4 år, lige indtil de store går ud af 9. klasse, og de små, som nu er 3. klasser, siger farvel til deres store-ven til translokationen.

Der er så mange gode oplevelser og glæder i det samvær. Det er en gave at se, hvordan de små 6-årige stråler, når de ser deres store ven. Og de store 6.kl. tager virkelig opgaven på sig og gør sig mange overvejelser og tanker om, hvordan de bedst yder omsorg og tryghed til de små. Tryghed er netop et af nøgleordene i konceptet. 

Det er så rart og trygt for de små at vide, at der er en større kammerat på skolen, som lige nøjagtigt holder specielt mere øje med en. Det er meget livgivende at se dem sammen, når de store læser historier for de små, når de leger sanglege og danser. Når de sammen tegner og skriver om deres første skoledag, deres livretter og deres yndlingsdyr. 

Der opstår en glæde og samhørighed, som kun kan smitte af på alle os andre og smelte vores hjerter.

Hurra for venskabet og fællesskabet på tværs af alder og interesser.

I børnehaveklassen har vi i mange år haft rigtig god gavn af at massere hinanden. Vi laver en dobbelt rundkreds, hvor de i inderkredsen sidder ned på stole, og de i yderkredsen står op og masserer dem, der sidder ned. Vi kalder det vind og træ. De, der får massage, er træer, og de, der masserer, er vinden, der bevæger sig på træerne. Når den voksne efter et stykke tid siger ”skift”, går alle i yderkredsen et skridt til højre, og begynder nu at massere det næste barn. Sådan fortsættes indtil hvert barn i yderkredsen har masseret alle børn i inderkredsen.

Vinden kan både være en rive, der river blade sammen eller den kan være regnvejr, store bølger, en orm der kører i karrusel eller guldstøv, der giver dig mod. Den kan være regnbuestøv, der gør dig til en bedre ven, sommerfuglestøv, der fanger nogen ud af en ond drøm, musen der tripper, elefanten der tramper etc. etc. Det er den voksne, der lige så stille guider og siger og viser, hvad vinden skal gøre.

Vi hører stille og afslappende musik, mens vi laver vind og træ, og vi er helt stille.
Vi ved, at dem vi rører ved, driller vi ikke. 

Vi ved, at vi frigiver endorfiner ved berøring. Hjernen bliver glad, og kroppen slapper af.

Vi oplever, at denne legende tilgang til berøring gør, at det bliver nemmere at løse konflikter, når de opstår, da vi i den grad er så vedkommende for hinanden.

Det er et super break til en hverdag, der ellers er fuld af fart og masser af andre dejlige oplevelser.

Matematik på Lilleskolen er præget af en undersøgende og legende tilgang.

Vi har bl.a. stort fokus på regnestrategier og talforståelse, hvilket der arbejdes med på mange forskellige måder. Det kan f.eks. være gennem værkstedsundervisning, hvor børnene får mulighed for at snakke om opgaverne og prøve sig frem. Dette kan få fysisk-gjort matematikken, og herved kan børnene have mulighed for en bedre forståelse af emnet.

Vi vægter den mundtlige del højt, og lærer børnene, at matematik også er et sprog. Udover en bedre forståelse, får børnene øvet sig i at samarbejde og hjælpe hinanden.
Af teknologiske hjælpemidler er bl.a. GeoGebra et vigtigt værktøj. Når nye klasser skal lære programmet at kende, har det ofte været med hjælp fra nogle større børn. På den måde, kan nybegynderne lære det stille og roligt med hver deres store-hjælper. Det er både lærerigt for nybegynderne og for dem, der skal dele deres viden om programmet.

Vi har flere gange haft klasser med i den landsdækkende GeoGebra konkurrence, hvor det i 2019 lykkedes Gaia at vinde en flot 1. plads i mellemtrinsrækken.

Udover den eksperimenterende undervisning, så er en stor og vigtig del af matematikundervisningen også træning af færdigheder. Vi har stort fokus på at hjælpe børn, så de ikke havner i matematikvanskeligheder. Hvor vi tidligere har givet børn med udfordringer ekstrakurser, arbejder vi nu mere forebyggende. Det gøres bl.a. ved co-teaching, hvor der er to lærere i klassen. Her arbejder vi med nogle særlige værksteder omkring talforståelse og regnestrategier.

Det er vigtigt at hjælpe børnene med at se deres potentiale og få dem til at tro på sig selv og deres kunnen i faget. Matematik må nemlig gerne være sjovt.